Majestætisk farvepragt
I hjertet af Kolmårdens skove, med udsigt over det glitrende vand i Bråviken, ligger Villa Fridhem. Det svenske herregårdshotel blev bygget som privat sommerresidens for prins Carl og prinsesse Ingeborg i 1909, og opkaldt efter prinsens vision om, at dette skulle være en fredens bolig. Sammen med Slettvoll er den ærværdige bygning i nyere tid løftet fra et konferencehotel til et personligt boutiquehotel – med følelsen af kongelig storhed lige så intakt i væggene.
I den storslåede hal mødes man af en åben pejs i lokalproduceret, grøn Kolmårdsmarmor, der trækker naturens skønhed ind i rummet. Farvetonerne følger hvert eneste rum i bygningen, fra restaurant og konferencerum til lobby og suiter – som en gennemgående tråd, der binder det hele sammen.
Farvepaletten er inspireret af den majestætiske påfugls smukke fjerdragt og skaber et elegant bånd mellem bygningens historiske sus og den moderne tid, den er indrettet til. Med dybe toner af blåt, strøet med gyldne detaljer i bløde og hårde materialer, er de kongelige associationer godt varetaget.
"Ønsket om at bevare sjælen i væggene satte præmisserne for, hvordan interiøret skulle tage form. Med et helhedsorienteret blik og omhyggeligt udvalgte detaljer har vi omfavnet Villa Fridhems historiske charme med tidløs kvalitet og komfort."
– Johanna Ekenberg og Robert Wermée, Interior Designers, Slettvoll Stockholm
I sin nye form inviterer naturskønne Villa Fridhem til at skabe oplevelser og minder i nationalromantiske omgivelser med moderne komfort. Midsommerfejring med markblomster og skandinavisk sommer som kulisse for førsteklasses gastronomi. Eller julehygge foran pejsen med noget varmt i koppen, mens sneen farvelægger vinterlandskabet udenfor vinduet.
Kontakt oss
Ønsker du at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed? Book et møde med en af vores indretningsdesignere, så finder vi den bedste løsning til dig.