Som mennesker fylder vi rum og steder med historier og oplevelser. Vores hjem – rammen, vi gør det i, forstærker og former netop, hvilke historier og oplevelser, vi bliver en del af. Sammen er det med til at definere, hvem vi er. Og sådan bliver rum og steder en forlængelse af os selv.
Vores fabrik ligger i møbelbyen Stranda, stedet hvor familievirksomheden Slettvoll har sit ophav. Stranda har altid været vigtig for Slettvoll-familien, som fortsat bor her, og kvalitet har været kernen i virksomheden, helt siden den blev grundlagt i 1951. Med rødderne godt plantet i en majestætisk natur i verdensarvsklasse har det at værne om omgivelserne altid ligget i vores natur.
Miljøfyrtårn
Som en del af vores fokus på miljøet arbejder vi bevidst efter FN's verdensmål, og mod en cirkulær forretningsmodel. Vi har også lagt meget arbejde i gode rutiner og systemer for at blive en certificeret Miljøfyrtårn-virksomhed. Det betyder, at vi har fuldstændig styr på alt fra indkøbsrutiner til dokumentationsindsamling. Fra strømforbrug til affaldssortering. Fra design og produktudvikling til valg af råvarer, som hovedsageligt er udviklet med lokale leverandører.
Hvert eneste møbel er designet til at kunne holde, og komponenterne er håndplukkede for deres gode kvalitet. Samtidig forpligter vi os til kontinuerligt at følge op på og forbedre den høje standard, vi har sat for vores miljøarbejde.
Vi har altid ønsket at gå det lille ekstra skridt i Slettvoll. Ikke bare, fordi det forventes af os. Men fordi, det er en del af vores kultur. Fordi vores håndværkere har mange års erfaring og bekymrer sig om hvert eneste møbel, de laver. Fordi vi er stolte af, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Og fordi vi har en oprigtig passion for at skabe hjem, der er gode at bo i. På den måde har vores bæredygtige værdier altid været en del af vores DNA, som en selvfølge. Og sådan vil vi fortsætte med at arbejde.
“I en brug og smid væk-verden er ønsket om at skabe smukke, holdbare møbler en vigtig drivkraft."
Torill Slettvoll